Autoriseret psykolog
Shirin Azour
Depression, angst, traumer og PTSD samt transkulturel psykoterapi — behandling på tværs af sprog, kultur og migrationshistorie.
Om mit arbejde
Jeg har arbejdet klinisk i 17 år, og det meste af den tid med mennesker, der har haft mere end én ting at bære på samtidig. Depression og angst kommer sjældent alene — der ligger næsten altid en historie under, og ofte også et sprog og en kultur, som ikke bliver hørt i behandlingssystemet.
Transkulturel psykoterapi
Transkulturel terapi er ikke det samme som tolket terapi. Det handler ikke kun om at oversætte ord, men om at forstå, hvad noget betyder — hvad skam betyder i én familie og noget andet i en anden, hvad det gør ved et menneske at have forladt et land, og hvordan man taler om psykisk lidelse et sted, hvor der ikke findes ord for det.
Jeg behandler på dansk, engelsk og persisk. For mange klienter betyder det, at de for første gang kan tale om det svære på det sprog, det skete på.
Vi arbejder begge transkulturelt. Det er ikke noget, der ligger hos den ene af os — Simon og jeg har begge klienter med migrations- og eksilhistorie, og vi sparrer om dem. Persisk er dog kun mig.
Udredning i børne- og ungdomspsykiatrien
Siden 2018 har jeg været ansat i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor jeg har udredt og diagnosticeret børn og unge. Det er et arbejde, man ikke lærer på et kursus — man lærer det ved at gøre det mange hundrede gange og se, hvor ofte det første indtryk ikke holder.
Den erfaring tager jeg med ind i klinikken. Den er grunden til, at vi kan tilbyde en selvstændig psykologisk vurdering til familier, der sidder tilbage med en diagnose, de ikke helt genkender deres barn i.
Uddannelse og baggrund
Hvem jeg oftest arbejder med
Mennesker med depression og angst, der har prøvet flere ting før. Mennesker med traumer fra barndom, flugt eller overgreb. Og mennesker der lever mellem to kulturer og oplever, at ingen af dem helt passer.
Læs også
Der er ingen venteliste at komme på først
Book direkte i kalenderen, eller ring hvis du hellere vil tale med et menneske.
