REAC og autisme

Hvad det retter sig imod

Lad os begynde med det vigtigste, så der ikke er tvivl: autisme er ikke en sygdom, der skal kureres. Vi arbejder ikke på at gøre autistiske børn til ikke-autistiske børn, og det er heller ikke det, forskningen handler om.

Det, REAC retter sig imod, er reguleringen af nervesystemet. Rigtig mange autistiske børn lever med et nervesystem, der står i konstant alarmberedskab. Sanseindtryk, der for andre er baggrundsstøj, er her forgrundsstøj hele dagen. Det koster enormt meget energi — og den energi bliver ikke brugt på at lære, lege, spise, sove og være sammen med andre mennesker.

Falder belastningen, frigives der overskud. Det er dér, effekten viser sig: ikke som en anden personlighed, men som et barn, der har mere at gøre godt med.

Hvad studierne har målt

REAC ved autisme er undersøgt i flere peer-reviewede studier. Her er de tre vigtigste, med de tal, de faktisk rapporterer.

Stressbelastning — 46 børn

I et studie publiceret i Advances in Neurodevelopmental Disorders i 2023 fik 46 børn med autismespektrumforstyrrelse ét NPO-forløb efterfulgt af 18 behandlinger. Effekten blev målt med ATEC (Autism Treatment Evaluation Checklist), som dækker sprog og kommunikation, socialitet, sensorisk og kognitiv opmærksomhed samt helbred og adfærd.

Der blev fundet forbedring på mellem 69,6 % og 89,1 % af deltagerne på tværs af de fire delskalaer (p < 0,005), og den samlede ATEC-score flyttede sig fra 7. til 5. percentil.¹

Funktionsevne i hverdagen — 27 børn og unge

Et studie i Journal of Personalized Medicine samme år fulgte 27 børn og unge mellem 3 og 17 år gennem det samme forløb. Her blev der målt med PEDI-CAT, som vurderer helt konkrete hverdagsting: daglige aktiviteter, mobilitet, social kognition og ansvar for egne handlinger.

Der blev fundet signifikant fremgang på alle fire områder (p < 0,05).² Det er værd at hæfte sig ved, at PEDI-CAT ikke måler symptomer, men hvad barnet rent faktisk kan i sin dagligdag.

Den nyeste protokol — 39 børn

I 2025 blev en videreudviklet protokol — BWO Neurodevelopment-Autism — undersøgt i Journal of Clinical Medicine med 39 børn mellem 4 og 13 år.

Den samlede ATEC-score faldt fra 67,8 til 56,3 — en gennemsnitlig forbedring på 11,5 point (p < 0,0001, Cohens d_z = 0,78, hvilket regnes som en middelstor til stor effekt). 59 % af børnene opnåede en klinisk meningsfuld forbedring på mindst 8 point.³

Studiet rapporterer også, at omkring 10 % udviste en midlertidig forværring undervejs, som forfatterne tilskriver en omstillingsfase. Det siger vi til jer på forhånd, så I ikke bliver forskrækkede, hvis det sker.

Sådan foregår et forløb

1. Forsamtale. Vi taler med jer om barnet, historikken, hvad der er prøvet, og hvad I gerne vil se ændre sig. Vi aftaler konkret, hvad vi følger op på.
2. Første behandling (NPO). Gives kun én gang, nogensinde. Tager under et minut.
3. 18 behandlinger. Hver på cirka syv en halv til otte minutter, typisk fordelt over fem dage. Barnet sidder ned. En lille sonde rører huden bag øret. Der er ingen nåle og ingen medicin.
4. Opfølgning. Vi taler sammen igen efter forløbet og igen senere. Hjalp det ikke, siger vi det.

Det er ikke bare et apparat

Der er en udbredt forestilling om, at REAC er noget, hvor man trykker på en knap, og så gør maskinen arbejdet. Det passer ikke, og forskellen er vigtig — især for et barn.

Forløbet sætter noget i gang. Der kommer reaktioner og forandringer, og de skal forstås og følges op rigtigt. Gør de ikke det, kan man komme til at modarbejde præcis det, behandlingen har frembragt. Et barn, hvis nervesystem har fået mere kapacitet, opfører sig anderledes — og hvis omgivelserne og behandleren læser det forkert, går gevinsten tabt.

Både Shirin og Simon har flere års uddannelse i at varetage den opfølgende behandling. Det er ikke et kursus i at betjene et apparat, men klinisk træning i at forstå, hvad der sker i et menneske under og efter et forløb. Det er også derfor, vi tager forsamtalen og opfølgningen alvorligt frem for bare at køre de 18 behandlinger igennem.

En bog, vi anbefaler til forældre

Monica Urru — italiensk psykolog og en af de klinikere, vi begge to er videreuddannet hos — har skrevet Star Seeker: Seeing the Autistic Child as a System Under Adaptive Load (2026, ISBN 979-8-19841495-2). Undertitlen siger præcis, hvad bogen handler om, og hvorfor vi anbefaler den: at se barnet som et system under belastning frem for som en samling symptomer. Den er skrevet til forældre, ikke til fagfolk, og den er værd at læse, uanset om I vælger et forløb hos os.

Hvem vi er

Vi er to autoriserede psykologer på Frederiksberg, og vi er begge videreuddannet hos Monica Urru.

Shirin Azour har været ansat i børne- og ungdomspsykiatrien siden 2018 og har diagnosticeret autisme som en del af sit daglige arbejde — og har holdt forældrekurser i den forbindelse. Det er værd at sige højt, for det betyder noget her: vi taler ikke om autisme ud fra et kursus, men ud fra mange års udredningsarbejde i psykiatrien. Tvivler I om diagnosen, kan vi også lave en selvstændig psykologisk vurdering.

Simon Secher er inviteret oplægsholder ved IEDTA's 12. kongres i Dubrovnik 2026 og arbejder med svær og kompleks traumatisering.

Vi arbejder med hele familien omkring barnet — ikke kun med barnet.

Vi tager også imod børn og unge til almindelige psykologsamtaler. Se mere om børn og unge.