Metode

Metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi handler ikke om indholdet af dine tanker, men om hvor lang tid du bruger på dem.

Book en tid Skriv til os eller ring 28 18 10 90

Det centrale skift

I klassisk kognitiv terapi undersøger man, om en bekymring er sand. I metakognitiv terapi gør man noget andet: man arbejder med forholdet til tanken. Ikke "er det rigtigt, at jeg fejler noget?" men "hvad sker der, hvis jeg lader tanken være der uden at følge den?"

Baggrunden er, at grublerier sjældent løser noget. De føles produktive, og de er det næsten aldrig.

Hvad vi arbejder med

  • At udskyde bekymring til et bestemt tidsrum — og opdage, hvor meget der er væk, når man når dertil
  • Løsrevet opmærksomhed: at kunne registrere en tanke uden at gå med den
  • Overbevisninger om bekymring: "hvis jeg ikke tænker over det, går det galt"

Det egner sig godt til generaliseret angst, OCD, helbredsangst og grublerier ved depression.

Sådan indgår det hos os

Vi tilbyder ikke egentlige metakognitive forløb. Vi har metodikken og virkemidlerne integreret i behandlingen.

Det er ikke en indrømmelse. Det er en beskrivelse af, hvad ISTDP faktisk gør — for metoden arbejder i høj grad med det samme materiale, bare under andre navne.

Metakognitiv terapi flytter opmærksomheden fra tankens indhold til forholdet til tanken. Det er præcis, hvad der sker i ISTDP, når vi standser op og retter opmærksomheden mod, at du grubler lige nu, her i rummet — og hvad det koster dig. Løsrevet opmærksomhed og forsvarsgenkendelse er tætte slægtninge.

Forskellen ligger i, hvad der sker derefter. ISTDP nøjes ikke med at ændre tankemønstret. Den går efter de underliggende følelser, der sætter mønstret i gang.

Grublerier er sjældent en tilfældig uvane. De er som regel en måde at holde noget på afstand, som er for meget at mærke. Fjerner man bekymringen uden at røre ved følelsen, finder systemet ofte en ny måde at løse den samme opgave på. Derfor arbejder vi begge steder på én gang.

Hvad forskningen siger om det

Den grundigste opgørelse på området er en metaanalyse fra Clinical Psychology Review (2015), som blandt andre Allan Abbass står bag. Den finder ingen signifikant forskel mellem korttids psykodynamisk terapi og andre psykoterapier ved depression — hverken ved behandlingens afslutning eller ved opfølgning.

Men den finder noget andet, som er værd at hæfte sig ved: fremgangen blev fastholdt eller fortsatte med at vokse efter behandlingens ophør, med effektstørrelser fra 0,20 til 1,04 fra afslutning til opfølgning. Arbejdet fortsætter, når terapien stopper. Det svarer til vores erfaring, og det er en af grundene til, at vi lægger vægten dér.

Spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg bare lade være med at tænke på det?

Nej — det virker aldrig. Det handler om ikke at arbejde med tanken, hvilket er noget andet end at undertrykke den.

Der er ingen venteliste at komme på først

Book direkte i kalenderen, eller ring hvis du hellere vil tale med et menneske.

Book en tid Ring 28 18 10 90