Metode
Kognitiv adfærdsterapi
Kognitiv terapi arbejder med sammenhængen mellem det, du tænker, det du gør, og det du føler — og med at bryde de sløjfer, der holder problemet ved lige.
Sådan fungerer det
Kognitiv adfærdsterapi er struktureret og konkret. Vi finder de tankemønstre og de handlinger, der vedligeholder problemet, og laver eksperimenter der efterprøver dem i virkeligheden — ikke i teorien.
Der er ofte hjemmeopgaver mellem gangene. Det er ikke pynt: det er dér, det meste af forandringen sker.
Hvad det egner sig bedst til
Angstlidelser, OCD, søvnproblemer (CBT-I), panikangst og fobier. Ved depression bruger vi det ofte i kombination med ISTDP.
Vi er ikke dogmatiske om metode. Vi vælger ud fra, hvad der virker for dig — og skifter, hvis det viser sig ikke at gøre det.
Sådan indgår det hos os
Vi tilbyder ikke egentlige KAT-forløb. Vi har metodikken og virkemidlerne integreret i behandlingen.
Det er ikke en indrømmelse. Det er en beskrivelse af, hvad ISTDP faktisk gør — for metoden arbejder i høj grad med det samme materiale, bare under andre navne.
Kognitiv terapi finder de tankemønstre og handlinger, der vedligeholder problemet, og efterprøver dem. ISTDP gør noget meget beslægtet, men kalder dem forsvar — og selvbebrejdelse, grublen, intellektualisering og bekymring er blandt de allermest almindelige. Samme mål, andet ordforråd.
Forskellen ligger i, hvad der sker derefter. ISTDP nøjes ikke med at ændre tankemønstret. Den går efter de underliggende følelser, der sætter mønstret i gang.
Grublerier er sjældent en tilfældig uvane. De er som regel en måde at holde noget på afstand, som er for meget at mærke. Fjerner man bekymringen uden at røre ved følelsen, finder systemet ofte en ny måde at løse den samme opgave på. Derfor arbejder vi begge steder på én gang.
Hvad forskningen siger om det
Den grundigste opgørelse på området er en metaanalyse fra Clinical Psychology Review (2015), som blandt andre Allan Abbass står bag. Den finder ingen signifikant forskel mellem korttids psykodynamisk terapi og andre psykoterapier ved depression — hverken ved behandlingens afslutning eller ved opfølgning.
Men den finder noget andet, som er værd at hæfte sig ved: fremgangen blev fastholdt eller fortsatte med at vokse efter behandlingens ophør, med effektstørrelser fra 0,20 til 1,04 fra afslutning til opfølgning. Arbejdet fortsætter, når terapien stopper. Det svarer til vores erfaring, og det er en af grundene til, at vi lægger vægten dér.
Spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål
Er kognitiv terapi bare positiv tænkning?
Nej. Det handler ikke om at tænke pænere, men om at undersøge om tankerne faktisk holder — og hvad der sker, når man gør noget andet.
Læs også
Der er ingen venteliste at komme på først
Book direkte i kalenderen, eller ring hvis du hellere vil tale med et menneske.