Psykolog ved funktionelle neurologiske lidelser — konversion, dissociative kramper og lammelser

Hvad en funktionel neurologisk lidelse er

Ved en funktionel neurologisk lidelse (FND) svigter nervesystemets funktion, uden at der er noget galt med dets struktur. Nerverne, musklerne og hjernen er intakte, men signalet kommer ikke igennem, eller det kommer igennem forkert. Resultatet er neurologiske symptomer, der er lige så virkelige og lige så invaliderende som dem, der kommer af en skade — men som ikke kan ses på en skanning, og som ikke følger nervernes anatomi.

Den ældre betegnelse er konversionslidelse: følelsen «konverteres» til et kropsligt symptom. I det danske diagnosesystem (ICD-10) hører tilstandene under DF44, dissociative og konversionstilstande, side om side med de øvrige dissociative lidelser. Det er ikke et tilfælde: det er den samme mekanisme. Hvor DID og depersonalisation er afkobling af bevidsthed og identitet, er konversion afkobling af kroppens styring.

Vi er autoriserede psykologer på Frederiksberg, tæt på Københavns centrum, og vi tilbyder det samme forløb online til hele Storkøbenhavn og resten af landet.

Symptomerne

• Dissociative kramper / funktionelle anfald (PNES) — anfald med rystelser, bevidsthedstab eller stivnen, der ligner epilepsi, men hvor EEG ikke viser epileptisk aktivitet. Omkring hver femte, der henvises til et specialiseret epilepsicenter for behandlingsresistent epilepsi, viser sig at have funktionelle anfald. Nogle har både epilepsi og dissociative kramper — og hvad der skal ske med epilepsimedicinen, afgør neurologen altid.
• Funktionel lammelse og svaghed — et ben eller en arm, der ikke vil, ofte efter en mindre skade, en operation eller en voldsom belastning.
• Funktionel rysten (tremor), dystoni og gangforstyrrelser — bevægelser, der ikke kan styres, eller en gang, der er blevet usikker uden grund.
• Sansetab — følelsesløshed, synstab, høretab, tunnelsyn.
• Funktionel afoni og talebesvær — stemmen forsvinder, eller ordene kommer ikke.
• Funktionelle kognitive symptomer — hukommelse og koncentration, der svigter, uden demens.

Diagnoserne

• DF44.4 Dissociativ motorisk forstyrrelse (lammelse, svaghed, rysten, gang).
• DF44.5 Dissociative kramper (PNES, funktionelle anfald).
• DF44.6 Dissociativ sensibilitets- og sanseforstyrrelse.
• DF44.7 Blandede dissociative og konversionstilstande.
• I ICD-11: 6B60 Dissociativ neurologisk symptomlidelse. I DSM-5-TR: Funktionel neurologisk symptomlidelse (konversionslidelse).

Diagnosen stilles af en neurolog — og den stilles positivt, på tegn, der er karakteristiske for FND (fx Hoovers tegn ved funktionel bensvaghed, eller et anfalds forløb), ikke blot ved at udelukke alt andet. Det er vigtigt: en funktionel diagnose er ikke «vi kunne ikke finde noget». Den er «vi fandt noget bestemt». Har du ikke været hos en neurolog, hjælper vi med at få det i gang. Vi samarbejder med neurologer og psykiatere, når det giver mening.

Hvad det ikke er

Det er ikke indbildning. Det er ikke simulation. Det er ikke svaghed i karakteren, og det er ikke noget, man kan «tage sig sammen» fra — tværtimod har de fleste med FND taget sig sammen i årevis. Symptomerne frembringes ikke med vilje, og de er lige så lidt under viljens kontrol som et panikanfald. Mange har fået den besked, at der «ikke er noget galt», og er gået hjem med et ben, der stadig ikke bærer. Det er den værste besked, man kan få: den siger, at ingen ved, hvad de skal stille op. Det gør vi.

Kroppen bærer det, der ikke kunne mærkes — ISTDP's forståelse

Vi arbejder ud fra Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP), som den er udviklet og udforsket af Allan Abbass, professor i psykiatri ved Dalhousie University i Canada, hvor Simon Secher er videreuddannet. Abbass har gennem tyve år beskrevet, hvordan ubevidste følelser bliver til kropslige symptomer — og udviklet en behandling, der bygger på netop den forståelse.

Modellen er denne. Når et menneske påføres smerte af nogen, det er knyttet til, vækkes der følelser, der ikke er plads til: vrede mod den, man elsker og er afhængig af; sorg; skyld over vreden. De følelser kan ikke mærkes uden at true tilknytningen, så de fortrænges. Men følelser forsvinder ikke, fordi de fortrænges. I stedet for følelsen kommer der ubevidst angst — og den angst tager, ifølge Abbass, en af nogle få faste baner i kroppen:

1. Den tværstribede muskulatur — spændinger, suk, uro. Angsten mærkes, men holdes ud.
2. Den glatte muskulatur — mave og tarm (irritabel tyktarm), luftveje, migræne, blodtryk. Angsten mærkes ikke som angst, men som sygdom.
3. Det kognitive og perceptuelle felt — tanken går i stå, synet sløres, man «er der ikke»: dissociation.
4. Motorisk konversion — når følelsen nærmer sig, slukkes der for kroppens styring: benet bliver tungt, hånden ryster, stemmen forsvinder, eller der kommer et anfald. Det er FND.

Det afgørende ved den forståelse er, at den kan ses i rummet. I samtalen følger vi ikke kun det, du siger, men det, der sker i din krop, mens du siger det. Når vi nærmer os en følelse — typisk en vrede, der aldrig har fået lov at findes — kan vi se angsten skifte bane: benet bliver tungt, hånden begynder at ryste, blikket sløres. Dér stopper vi. Ikke for at undgå følelsen, men for at regulere angsten ned, så den kan bære at mærke lidt mere. Og lidt mere næste gang. Det hedder at bygge kapacitet.

Efterhånden som kapaciteten vokser, kan følelsen mærkes helt igennem — vreden som vrede, sorgen som sorg, skylden som skyld, rettet mod dem, de hører til. Når den kan det, har kroppen ikke længere noget at bære. Symptomet kan miste sin funktion og klinge af. Det er ikke en bivirkning af behandlingen; det er behandlingen. Og det er grunden til, at ISTDP ved FND ikke handler om at «lære at leve med det», men om, at det kan holde op. Vi lover ikke et resultat — det kan ingen — men vi arbejder på det, ikke uden om det.

Hvad forskningen viser

Den psykodynamiske korttidsterapis virkning ved tilstande, hvor følelser bliver til kropslige symptomer, er dokumenteret i flere metaanalyser af randomiserede forsøg. Specifikt for funktionelle neurologiske lidelser er evidensen yngre og bygger på mindre studier, men den peger samme vej — og den er usædvanligt konkret:

• I et studie af 28 patienter med dissociative kramper (PNES) faldt sundhedsudgifterne efter ISTDP med 88 % det første år, 90 % det andet og 81 % det tredje år sammenlignet med året før — efter i gennemsnit færre end fire samtaler (Russell, Abbass m.fl., 2016).
• Et britisk studie fra 2023 fandt tilsvarende nedgang i brug af sundhedsvæsenet hos patienter med funktionelle anfald, der blev behandlet med ISTDP i en neurologisk klinik (Malda-Castillo m.fl., 2023).
• Metaanalyser af psykodynamisk korttidsterapi ved funktionelle somatiske lidelser viser virkning på symptomer, funktion og psykisk velbefindende, med effekter der holder eller vokser efter afslutningen (Abbass m.fl., 2009, 2020, 2021).
• En scoping review fra 2025 samler studierne af ISTDP ved funktionelle somatiske og neurologiske lidelser, herunder funktionelle bevægeforstyrrelser og anfald (Abbass & Haghiri, 2025).

Vi siger det, som det er: de FND-specifikke studier er små og uden kontrolgruppe. Det, der er solidt, er metoden og dens dokumentation på tværs af de kropslige tilstande. Alle referencer står nederst med link.

Sådan foregår behandlingen

1. Første samtale: forståelse. Vi gennemgår symptomerne, din neurologiske udredning og historien bag. Og vi begynder med det samme at se på, hvad der sker i kroppen, når vi nærmer os det, der er svært. De fleste får allerede her en forklaring, de kan genkende sig i.
2. Angsten reguleres, kapaciteten bygges. Vi arbejder med følelserne i doser, kroppen kan bære, og stopper, når angsten skifter bane. Det er ikke konfrontation. Det er træning.
3. Følelserne mærkes igennem. Når kapaciteten er der, kan det, der blev fortrængt, mærkes — og symptomet kan miste sin grund.
4. Afslutning og opfølgning. Mange forløb ved FND er kortere end ved DID og OSDD; hvor der ligger alvorlige udviklingstraumer under, tager det længere. Vi vurderer det sammen efter de første samtaler.

REAC Neuromodulation som supplement

Som supplement til psykoterapien tilbyder vi REAC Neuromodulation — en skånsom, ikke-invasiv behandling, der sigter mod at regulere nervesystemet, og som vi er den eneste klinik i Danmark, der tilbyder. Ved funktionelle neurologiske lidelser er nervesystemets grundberedskab ofte højt, og et højt beredskab gør det sværere at mærke følelser uden at kroppen kobler fra. REAC kan sænke det beredskab, så der bliver mere at arbejde med i samtalerne. Psykoterapien er behandlingen; REAC understøtter den. Vi tilbyder det ikke som noget, der kan stå alene, og det er frivilligt.

Forskning

• Russell LA, Abbass AA, Allder SJ, Kisely S, Pohlmann-Eden B, Town JM (2016). A pilot study of reduction in healthcare costs following the application of intensive short-term dynamic psychotherapy for psychogenic nonepileptic seizures. Epilepsy & Behavior, 63, 17–19. doi.org/10.1016/j.yebeh.2016.07.017
• Malda-Castillo J, Howell B, Russell L, Town J, Abbass A, Perez-Algorta G, Valavanis S (2023). Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy (ISTDP) associated with healthcare reductions in patients with functional seizures. Epilepsy & Behavior, 141, 109147. doi.org/10.1016/j.yebeh.2023.109147
• Abbass A, Town J, Holmes H, Luyten P, Cooper A, Russell L, Lumley MA, et al. (2020). Short-Term Psychodynamic Psychotherapy for Functional Somatic Disorders: A Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Psychotherapy and Psychosomatics, 89(6), 363–370. doi.org/10.1159/000507738
• Abbass A, Lumley MA, Town J, Holmes H, Luyten P, Cooper A, Russell L, et al. (2021). Short-term psychodynamic psychotherapy for functional somatic disorders: A systematic review and meta-analysis of within-treatment effects. Journal of Psychosomatic Research, 145, 110473. doi.org/10.1016/j.jpsychores.2021.110473
• Abbass A, Kisely S, Kroenke K (2009). Short-term psychodynamic psychotherapy for somatic disorders: systematic review and meta-analysis of clinical trials. Psychotherapy and Psychosomatics, 78(5), 265–274. doi.org/10.1159/000228247
• Abbass A, Haghiri B (2025). Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy for Functional Somatic Disorders: A Scoping Review. Clinical Neuropsychiatry, 22(2), 111–120. doi.org/10.36131/cnfioritieditore20250201
• Abbass A, Town J, Driessen E (2012). Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy: A Systematic Review and Meta-analysis of Outcome Research. Harvard Review of Psychiatry, 20(2), 97–108. doi.org/10.3109/10673229.2012.677347

Se også forskning og referencer.