Second opinion
Passer din diagnose?
Er du eller dit barn blevet udredt og sidder tilbage med en fornemmelse af, at det ikke helt passer — eller at noget blev overset?
Hvorfor det giver mening at spørge os
En second opinion er kun noget værd, hvis den kommer fra nogen, der selv har siddet med udredningerne. Det har vi begge to.
Det er værd at få slået fast, fordi der findes en udbredt misforståelse: psykologer diagnosticerer. I psykiatrien kan en psykolog have det fulde ansvar for en udredning, og det er præcis det arbejde, Shirin har lavet dagligt i mange år.
Hvad vi kan — og hvad der skal ske et andet sted
Som privatpraktiserende psykologer kan vi ikke ændre en diagnose, der allerede står i journalen i psykiatrien. Den kan kun ændres dér, hvor den er stillet.
Men det er heller ikke det, der er brug for som det første. Vejen går sådan her:
- Vi laver en selvstændig, grundig psykologisk vurdering af, hvad der efter vores faglige skøn ligger bag vanskelighederne.
- Adskiller vores vurdering sig fra den stillede diagnose, får I den skriftligt, sammen med en behandlingsplan.
- Med den kan I selv henvende jer til psykiatrien og bede om, at diagnosen tages op igen — og viser den sig at være forkert, kan den fjernes dér.
Vi samarbejder i forvejen med psykiatere, og det er sådan, systemet er tænkt til at fungere.
Hvorfor et andet blik ofte finder noget
Ikke fordi psykiatrien tager fejl. Men fordi flere tilstande ser ens ud udefra, og fordi en udredning på afgrænset tid har mindre plads til at skelne mellem dem end et forløb over flere samtaler har.
Det gælder især ADHD, hvor kernesymptomerne — koncentrationsbesvær, uro, impulsivitet, glemsomhed — deles med en række andre tilstande:
- Kompleks PTSD og udviklingstraumer. Et nervesystem i vedvarende alarmberedskab kan ikke holde fokus. Det ligner uopmærksomhed og er noget helt andet.
- Langvarig stress og udbrændthed. Giver målbare hukommelses- og koncentrationsproblemer, som forsvinder igen, når belastningen gør.
- Angst og depression. Begge påvirker de eksekutive funktioner direkte.
- Kronisk søvnmangel. Kan alene forklare hele billedet.
- Dissociation. Ofte fejllæst som at være fraværende eller uengageret.
Det omvendte gælder også: nogle får at vide, at det er stress eller angst, hvor der reelt er tale om en uopdaget ADHD eller autisme. Vurderingen går begge veje.
Sådan foregår det
- Første samtale. Vi gennemgår historien, hvad der er udredt for, og hvad der får jer til at tvivle.
- Anamnese og testning. Vi ser på udviklingshistorie, belastninger, traumer og søvn — og bruger relevante psykologiske instrumenter, hvor de tilfører noget.
- Vurdering. I får en skriftlig psykologisk vurdering med vores konklusion og en behandlingsplan.
- Vejen videre. Peger vurderingen på, at diagnosen bør tages op igen, hjælper vi med at få det bragt videre til læge eller psykiater.
En ærlig forventningsafstemning
Nogle gange er konklusionen, at den oprindelige vurdering holder. Det siger vi så — og for mange er dét faktisk svaret, de kom efter. Vi skriver ikke partsindlæg, og vi laver ikke vurderinger på bestilling.
Hvem det især er relevant for
- Dig, der er udredt for ADHD, men hvor der er en traumehistorie, som ikke blev spurgt ind til
- Dig, der har fået medicin uden nævneværdig effekt
- Dig, der er blevet vurderet i en periode med massiv belastning, og som tvivler på, om billedet var repræsentativt
- Forældre, der ikke oplever, at diagnosen forklarer deres barn
Spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål
Må psykologer stille diagnoser?
Ja. Psykologer diagnosticerer, og i børne- og ungdomspsykiatrien kan en psykolog have det fulde ansvar for en udredning. Shirin Azour har arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien siden 2018 og har udredt og diagnosticeret dagligt i årevis. Simon Secher har lavet indledende udredninger i pædagogisk-psykologisk regi og selvstændige brede børnepsykologiske undersøgelser.
Kan I så fjerne min diagnose?
Ikke som privatpraktiserende. En diagnose, der står i journalen i psykiatrien, kan kun ændres dér, hvor den er stillet. Det, vi kan, er at lave en selvstændig og grundig psykologisk vurdering — og hvis den peger et andet sted hen, får I den skriftligt sammen med en behandlingsplan. Med den i hånden kan I selv gå til psykiatrien og bede om, at diagnosen tages op igen.
Hvad får jeg konkret?
En skriftlig psykologisk vurdering baseret på samtaler, anamnese og relevant testning. Den beskriver, hvad vi ser, hvad der taler for og imod de forskellige forklaringer, hvad vi konkluderer, og hvad vi anbefaler — både af behandling og af videre skridt.
Hvor lang tid tager det?
Typisk tre til fem samtaler, afhængigt af hvor sammensat billedet er. Vi siger det på forhånd, når vi kender historien.
Hvad koster det?
Samtalerne afregnes som almindelige samtaler — se priser. Den skriftlige vurdering aftales særskilt.
Kan I bruges imod min psykiater?
Nej, og det er ikke det, vi laver. Vi skriver ikke partsindlæg og laver ikke vurderinger på bestilling. Vi beskriver, hvad vi fagligt ser — og nogle gange er konklusionen, at den oprindelige vurdering holder.
Skal vi kigge på det sammen?
Ring, eller skriv to linjer om hvad der er udredt for, og hvad der får jer til at tvivle.